Upload falsk indhold
Kampagnen er nu slut!
Undervisningsmaterialet er stadig tilgængeligt nederst på siden. Tak til alle, der har indrapporteret falsk indhold.
Scroll ned

Det flyder med falsk indhold på de sociale medier.

Og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandt og hvad der er falsk.

Hvad er falsk indhold?

Falske nyheder eller historier, der ofte er lavet så de ligner rigtige nyheder. De prøver bevidst at narre folk eller sprede frygt.

Indhold skabt af kunstig intelligens i stedet for mennesker, som har til hensigt at skabe scenarier, som aldrig har fundet sted.

Ubegrundede og ofte sensationelle teorier, der forsøger at forklare begivenheder eller situationer, som resultatet af hemmelige sammensværgelser.

Manipulerede videoer, hvor ansigter eller stemmer er erstattet med andres, ved hjælp af kunstig intelligens, så de fremstår realistiske. De bruges til at vildlede ved at få det til at se ud som om, nogen siger eller gør noget, de ikke har gjort.

Indhold skabt for at fremme en specifik politisk eller ideologisk agenda, ofte ved at forvride eller forfalske fakta for at påvirke opinionen.

Tjek dit feed og byt falsk indhold til rigtige nyheder.

Sådan fungerer det
1

Find falsk indhold i dit feed på sociale medier

2

Upload et screenshot eller et link

3

Få adgang til rigtige nyheder på TV 2 Play

Upload falsk indhold her

Kampagnen er nu slut. Du kan dog stadig sende os falsk indhold.

eller

Tak!

Tak fordi du er opmærksom og interesseret i at få troværdige nyheder. Vi glæder os til at se, hvad du har fundet.

Guide

Sådan spotter du falsk indhold

01
Hvem er kilden?
Undersøg hvem afsenderen er. Se, hvad kilden ellers deler, og tjek, om vedkommende vil stå ved oplysningerne med navn og ansigt. Brug en søgemaskine til at tjekke, om personen er troværdig.
02
Hvorfor blev materialet delt?
Manipuleret materiale er ofte designet til at skabe en følelsesmæssig reaktion og til at spille på folks fordomme. Satire og parodier kan også minde om falske nyheder.
03
Passer detaljerne?
Billeder, der er taget fra helt andre historier, bliver ofte genbrugt i manipuleret materiale. Tjek om ting som tøj, huse, vejr og tid på døgnet stemmer med den hændelse, billedet ifølge afsenderen er fra.
04
Hvem delte det først?
Brug et billedsøgningsprogram som Google Lens til at finde ud af, om andre også deler billedet, og hvilken sammenhæng det deles i.
05
Er der tegn på redigering eller AI?
Billeder, der er genereret af kunstig intelligens eller manipuleret i et computerprogram, kan stadig ofte afsløres ved at zoome ind på detaljer. Fingre og tæer kan mangle, og små detaljer kan se underlige ud.

Se filmen

Vær med til at sprede budskabet.

Hvorfor gør vi det her?

Størstedelen af unge danskere mellem 18 og 24 år får i dag deres nyheder via sociale medier.
Mere end hver femte siger, at de har sværere og sværere ved at adskille falske nyheder fra rigtige nyheder. Det er et problem. For som samfund er vi nødt til at kunne stole på vores nyhedsmedier og vide, at det, vi ser, hører og læser - er sandt.

Vores formål med det her initiativ er derfor at styrke bevidstheden om troværdige nyhedskilder, samtidig med at klæde os alle på til bedre at kunne skelne falske nyheder fra rigtige nyheder.

Alt, hvad vi modtager af falsk indhold i forbindelse med det her initiativ, vil blive brugt som baggrundsviden i forbindelse med vores journalistiske dækning af problemet med falsk information.

Har du mere at fortælle os?

Er der andet du gerne vil dele med os, eller noget du gerne vil spørge os om – er du til en hver tid velkommen til at kontakte vores redaktør på området, Peter Møller.

Kære undervisere,
vi har brug for jeres hjælp.

Udfyld formularen og hent undervisningsmaterialet

Privatlivspolitik © 2024 – TV 2 Danmark